Vinterferien blev skudt i gang sammen med Ida i går.
Strøgtur, tapas og sludren under tæpper til vi ikke kunne holde øjnene åbne længere. Det kunne ikke være meget bedre.
tirsdag den 16. oktober 2012
Dagene går. Med alting og ingenting.
Efterårsferie er på programmet, og jeg fylder den, med lige hvad jeg har lyst til. Tid er der masser af, selvom den render stærkt. Så jeg nyder, mens jeg kan.
Håber I gør det samme :)
onsdag den 25. juli 2012
Når man nu ikke skal sydpå, så synes jeg faktisk, det er ganske velfortjent, at vi får et par solskins dage herhjemme. Uhm...
lørdag den 21. juli 2012
Lidt glimt fra feriedagene, der suser forbi.
Dage der går med seriemaraton, venindehygge, hundeleg, udsalgsfristelser, alt for meget mad, bilkøer, familiebesøg, loppemarked og indesysler.
Jeg håber, vejrgutten får ret, når han lover bedre vejr i næste uge. Så jeg kan inkassere lidt flere fregner på næsen.
Når solen ikke vil komme til mig. Må man jo køre efter den.
I dag har jeg besøgt Ida, der er i sommerhus i det nordjyske ferieparadis. Vi tog den røde Mascot ud i sommerlandet. Og mor her var bag rattet på hjemturen ;)
søndag den 15. juli 2012
Så kunne den være her. Solen.
Bilen blev pakket i en ruf og så var det ellers bare ud og nyde det gode vejr. Vores solskins plet er ved en nærliggende sø, hvor der sjældent kommer andre, og hvor hundene kan løbe frit omkring.
I dag kom der dog en kvindelig sø-bader. Hundene gjorde hende gerne selskab i det kolde gys. Jeg holdt mig pænt på land.
lørdag den 14. juli 2012
Glimt fra mit sommerhi.
Den her sommer minder da mest af alt om efterår, hvis du spørger mig.
Så jeg retter ind. Gemmer mig under tæppet, tager eftermiddagslure, tester nye produkter (vundet hos Johanne), spiser hyggemad, ser film og rydder op.
I morgen vil jeg ud. Jeg brygger på en sol-dans så længe.