Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag

lørdag den 9. februar 2013



Vinterferien blev skudt i gang sammen med Ida i går.
Strøgtur, tapas og sludren under tæpper til vi ikke kunne holde øjnene åbne længere. Det kunne ikke være meget bedre.

lørdag den 2. februar 2013







Sofaen er indtaget. Fødderne er oppe. Hovedet summer stadig efter de dejligste timer hos Lisbeth, der bød på frokost og godt humør. Udover en dejlig dag på kontoen fik vi hver en fin lysestage fra Normann Cph med hjem. Jeg glæder mig allerede, til vi skal sludre igen.

søndag den 13. januar 2013










Jeg har kæmpet en brav kamp for at blive rask til weekenden, for lørdag var en af dem, jeg havde glædet mig til længe.
Ida og jeg lagde ud med udsalgsshopping i Århus, hvor vi havde god tid til at sætte tænderne i en hindbærsnitte hos Moccacity og nyde den afslappede hulestemning hos Langhoff & Juul.
Dagen toppede med det dejligste selskab hos Ninna. Her blev grinet, snakket, spist, fotograferet og fjollet til de sene nattetimer. Den slags dage er stærkt vanedannende.

fredag den 4. januar 2013





Der er provianteret. Film, bøger, blade, slik og stearin. Jeg er frisk på weekend. 
Bogen "Min mor siger" af Stine Pilgaard læste jeg godt om her i går, og allerede i dag ilede jeg ned på biblioteket. Den stod og ventede på hylden, og jeg er allerede godt underholdt. Den er sjov, skør og lidt spøjs. Lige efter mit hoved.

lørdag den 1. december 2012

Bag lås og slå










Traditionen tro har Ida og jeg været en tur i Kolding til den årlige julebazarDesignskolen
Vi var dog ikke helt mættede efter en rundtur, så på hjemvejen slog vi et smut omkring Horsens gamle Statsfængsel, der bød på julemarked i de gamle fængselsceller. 
Det var en fed oplevelse, og jeg var mindst ligeså optaget af at nærstudere de små beskeder indridset i vægge og tavler som i det fine nye design markedet diskede op med. 

søndag den 25. november 2012







 Weekendens vejr startede ellers så smukt. I dag har det været regn og rusk. 
Weekenden har været pakket ind i hygge og familietid. 

søndag den 18. november 2012









En skøn weekend lakker mod enden.
Den har været fuld af gode mennesker og oplevelser. Lørdag var familiehygge og kinesermad. Søndag har stået på julebag i Julias fine fabrik.
Konditor bliver jeg næppe, men jeg sikrede mig en dejlig dag i det bedste selskab og ikke mindst lidt sødt til Forbrydelsen.