Cado

De gamle Bilka skalstole har ladet livet. Det var tiltrængt. Halvdelen var bløde i ryggen, og det var med livet som indsats, når man satte sig ned.

Erstatningen er Cado stole af Steen Østergaard. En 60'er stol i hvid plast og med lidt brugsspor på bagen. Men jeg elsker dem. Hvis nogen kender et godt middel til at skrubbe dem, så sig endelig til.

 Man kan ikke købe lykken. Men måske bare en lille bid indimellem?

Jeg blev i hvert fald rigtig glad, da disse Mentor støvler vinkede mig hen med et stort gult klistermærke på siden.

Min praktiske Lowepro kamerataske kan godt bøje sig i støvet. Der er kommet konkurrence til stregen. 

Tasken er fra Black Lily og i det blødeste skind. Nu kan det forår godt tage sig sammen.

Tak til Ulla for tip.

Bagjul

Jeg havde lige nået at erklære julen herhjemme for et overstået kapitel, og så faldt jeg i fælden. 

Det var faktisk butik En og en hel del's skyld. De lokkede med rabatter og julepynt for en skilling. Så nu kan jeg slet ikke vente til næste år, når det nye pynt skal have sin debut. Kræmmerhuset er fra Linedyr og de fine træophæng er fra en designstuderendes hånd og lavet specielt til butikken.

 

En alternativ kravlenisse, måske?

Men Pinocchio får nu lov til at hænge der året rundt.

Bag lås og slå

Traditionen tro har Ida og jeg været en tur i Kolding til den årlige julebazar på Designskolen. 

Vi var dog ikke helt mættede efter en rundtur, så på hjemvejen slog vi et smut omkring Horsens gamle Statsfængsel, der bød på julemarked i de gamle fængselsceller. 

Det var en fed oplevelse, og jeg var mindst ligeså optaget af at nærstudere de små beskeder indridset i vægge og tavler som i det fine nye design markedet diskede op med. 

Jeg er svært begejstret for mine nye Holmegaard glasophæng. 

De skriger på, at der også i år skal et juletræ ind i stuen.

Tik tak...

Har ønsket mig et flip-ur i evigheder. Nu har jeg foræret det til mig selv.

God weekend.

Smukt brugt.
Jeg er ovenud tilfreds med mit seneste kup.

Tænk at man kan blive så glad for farven sennep.
Kassen er en Toolbox fra Vitra.

Skoleliv i Nepal

Jeg har ikke ejet en frugtpose, siden jeg selv gik i folkeskole, men som lærer kan man vel godt forsvare at have en i tasken. Og når det oven i købet går til et rigtig godt formål, så er jeg overbevist.
Posen er i økologisk bomuld og designet af Susan Liebe. En del af overskuddet går til skolemad til fattige børn i Nepal. Jeg fandt min i butik En og en hel del i Randers, men det gode projekt kan også støttes her.

Mopperne er ikke heeelt ligeså begejstrede for dagens pudevalg, som jeg er ;)

P.S. Tak til den begejstrede fugl der valgte at lave flyvende hattrick hen over mit (rene) hvide vasketøj.

 

I dag har jeg været på gavejagt. Jeg fandt det rigtige. Og også lidt til mig selv.

Bliver man nogensinde for gammel til at gå med lyserøde hjerter?

Man skal aldrig gå ned på udstyr.
Mit gode, gamle penalhus har imidlertid givet op. Så der skulle findes en værdig erstatning. Det er lykkedes meget godt, hvis jeg selv skal sige det.

Når sommervejret ikke er samarbejdsvilligt, må man hygge sig indendøre. Det gjorde jeg i dag med to af de dejligste nordjyder, jeg kender, på cafeen Ulla Terkelsen, London. Et hyggeligt sted med atmosfære, finurligt interiør og med en lækker buffet, man kan gå til og fra mange gange.
Inden hjemturen var jeg i Ikea for at teste egen råstyrke. Jeg magter lige præcis at løfte 32 kilo Alex. Elegant var det dog ikke.
Skuffedyret er samlet med 130 skruer, 2 vabler og unævneligt antal bandeord.

Prikken over i'et

Nogle gange skal der blot lidt lyserødt til at løfte humøret på en lang og sej dag.
Tak til min medsammensvorne netshopper.