Der skal friske forsyninger til for tiden. 

Vi har emneuge på arbejdet og en skolefest står for døren.

Men når en lille gut spørger: "Kan vi ikke godt lave det her hver dag?" Så er det al besværet værd ;)

En dejlig og tiltrængt weekend er nydt til det sidste.

Man burde få en ekstra time foræret hver søndag ;)

Selvom solen har skinnet så smukt i dag, kan man godt mærke, at det kommer snigende. Det der efterår. Men det er egentlig ok med mig. Jeg elsker årstidens garderobe, stearinlysene og hyggen.
Så det kan bare komme an.

I omdrejninger. Første dag på den nye skole.
Ser man på udefra, må det ligne den rene myretue. Vi er i kapløb med tiden for at forvandle et kaos til et sted, der skal huse nye, spændte elever i næste uge. Det koster på energikontoen, så det var med god samvittighed, at jeg satte tænderne i en bananmuffin som det første, da jeg kom hjem i eftermiddags.

Pludselig var den her.
Dagen vi længe har vidst ville komme, men som ingen havde lyst til.
Eleverne satte i dag stolene op for sidste gang og er nu klar til nye eventyr på en ny skole.
Jeg fik fine afskedsgaver og kram i massevis. Det blev en hård men god dag, der efterfølgende  krævede en tur ud i det blå for at klare tankerne.
De sidste flyttekasser og affaldssække skal fyldes i løbet af næste uge, inden vi drejer nøglen for sidste gang og overgiver os helt til sommerferien. Den er tiltrængt.

Stolte traditioner skal holdes i hævd til det sidste.
Jeg flader ud på sofaen efter en skøn aften med den uigenkaldeligt sidste musikfestival, inden skolelukningen bliver en realitet om få dage. Det blev en aften med sang og musik, udstilling, mindeværdige ord og fugtige øjenkroge.
Vi har drevet skole til det sidste, og det er jeg stolt af.

Tasken blev pakket ekstra grundigt i dag. Tøjet skiftet op til flere gange. Sommerfuglene har basket rundt i kroppen. I dag var dagen, hvor det hele pludselig blev til virkelighed.
Da jeg stod foran den klasse, som jeg skal have efter sommerferien på den nye skole, blev det hele meget virkeligt.
Det bliver altså noget af en omvæltning at gå fra 10 til 24 elever. Men jeg er på den anden side også klar til at flyve fra reden. Og forlade de trygge rammer, jeg er blevet flyvefærdig i.
Det nye skal nok blive ligeså godt. Engang.

Jeg er hjemvendt efter den mest fantastiske lejrskole på Djursland.
Vejrguderne havde hørt vores bønner og sørgede for det skønneste sommervejr, der indbød til bare skuldre og tæer.
Turen har i høj grad stået i dyrenes tegn. Vi har været i Ree Park, sovet med hajerne i Kattegat Centeret, skåret i blæksprutter, fundet søstjerner ved stranden, spejdet efter marsvin i havet og sunget om lærken ved lejrbålet. Nu er kroppen træt og hovedet fyldt med gode oplevelser og minder for livet.
Jeg gjorde det gerne igen.

Torsdag var store fyringsdag her i kommunen. Fire skoler skal lægges sammen til en, og der er ikke plads til alle. Der var plads til mig. Jeg er glad og lettet, men jeg må også indrømme, at det hele drøner rundt i hovedet på mig. Mange nye ting at forholde sig til.
Weekenden er dog blevet brugt på at koble helt af og bare hygge igennem.