Jeg er hjemvendt efter den mest fantastiske lejrskole på Djursland.
Vejrguderne havde hørt vores bønner og sørgede for det skønneste sommervejr, der indbød til bare skuldre og tæer.
Turen har i høj grad stået i dyrenes tegn. Vi har været i Ree Park, sovet med hajerne i Kattegat Centeret, skåret i blæksprutter, fundet søstjerner ved stranden, spejdet efter marsvin i havet og sunget om lærken ved lejrbålet. Nu er kroppen træt og hovedet fyldt med gode oplevelser og minder for livet.
Jeg gjorde det gerne igen.