Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag

tirsdag den 5. februar 2013

Signe Kjær



 Jeg falder let for grafiske plakater, også selvom jeg slet ikke har vægge nok til alle de fine print.
Jeg var så heldig at vinde dette herlige Zoo billede hos Signe Kjær forleden, og hvis man ikke allerede kender Signes univers med de sirlige streger og smukke nuancer, så skal man skynde sig at kigge forbi lige her.

mandag den 14. januar 2013



Dagens pakkepost passer egentlig ret godt ind, hvis man kigger på det hvide landskab udenfor.
Stagerne skal dog gemmes til næste jul. Tak for dem, Julia.

onsdag den 9. januar 2013

Inge Vincents




 I sommers blev næsen trykket flad i mange ruder i Jægersborggade på Nørrebro. Og Inge Vincents butik var ingen undtagelse. Til jul fik jeg så denne fine lyspose. 
Jeg elsker skrøbeligheden, skævheden og det fine lys, der skinner klart igennem. Og jeg har allerede tilføjet en af hendes "Slikmunde" skåle til fødselsdagsønskerne. De er som skabt til mig ;)

lørdag den 29. december 2012





Der var lidt af hvert under juletræet. Store og små, hårde og bløde pakker. 
De ved åbenbart lige, hvad jeg kan lide ;)

fredag den 14. december 2012


Julekort fra den sødeste nissepige jeg kender. Og forkælelsespakke fra Bilka. Ja, du læste rigtigt. 
De lancerer nemlig gratis magasinet StyleGuide. Et skønhedsmagasin der omhandler nye trends indenfor hud og hår. 
Jeg ville til hver en tid smide det i kurven, for jeg elsker gratis læsestof, men for rigtig at anbefale bladet, skal der efter min mening satses mere på økologi og naturlige produkter på hylderne. Basta.
I aften trækker jeg i baronessens nylon helvede og tager til julefrokost med kollegaerne.
Go' weekend derude.

tirsdag den 20. november 2012


Det lugter lidt af jul.
Når lærkegrenene rykker indenfor, er det svært at styre pyntegenet. 
Uglen var en del af Julias overraskelse til os i søndags, og den er lige i øjet.
Tag evt. et smut forbi Milles fine univers og se resten af alle de fine sager, vi fik.

fredag den 16. november 2012


Man drømmer normalt ikke om myrer indendørs. 
Men denne myre skal ingen steder. 
Kæben måtte samles op fra gulvet, da Laura fra the sweetspot skrev, at jeg var den heldige vinder af denne smukke Arne Jacobsen stol.
Tusind tak, Laura!

lørdag den 3. november 2012

Mádara



Forleden fik jeg årets første julehilsen. Nu er årets første julegave kommet ind af døren. 
Det er en fin juleedition gaveæske fra Mádara. Et mærke jeg efterhånden har brugt længe og er meget glad for.
Jeg er især glad for at prøve kræfter med deres tinting fluid, som er en fin blanding af dagcreme og foundation. Den er let at påføre og giver en fin, let glød, uden at man skinner.
Jeg tror, den bliver et fast element i makeup pungen fremover. Derudover er der en sos ansigtscreme til vinterhuden og to body cremer.
En sød gaveide, eller måske bare lidt til selvforkælelsen?

onsdag den 31. oktober 2012

Årets første julekort er i hus. 
Lidt i god tid, kan man sige. Men et håndskrevet brev kommer aldrig i utide hos mig. 
Afsenderen af kort og gave er Karen, en sød læser her i mit lille univers. 
Tusind tak, Karen. Både fordi du følger med men også for den fine omtanke.

lørdag den 13. oktober 2012





I eftermiddag skal jeg møde en ny verdensborger. Og gaven har ligget klar længe. 
Den nybagte mor sætter ligeså stor pris på nostalgi og fine fund som jeg, så jeg håber, at barselsgaven rammer plet. Om ikke andet kan den stolte storebror lege med sættet, indtil bettebror bliver stor nok :)

søndag den 30. september 2012










Endnu en dejlig weekend er fløjet afsted. Der har været tid til lidt af hvert.
Familien har været forbi. Vi har været på gasmuseum, kørt rundt på må og få, spist kinesisk, sat hylder op og set Matador for første og sidste gang.
I dag har jeg daset herhjemme, set Forbrydelsen og smovset i chokolade fra Konnerup & co. som jeg prøvesmager for tiden. Jeg er allerede ret vild med lakrids-chokoladen.

torsdag den 6. september 2012






Ting der gør godt på en våd og kold efterårsdag.
En fin lykkesten fra Puk, der bringer udholdenhed og øget energi. Det kan sagtens bruges i en tid med masser af møder og aftenarrangementer.
Min mors fine kernelæder er kommet frem fra gemmerne. Jeg vidste, hun havde én!
Neonpink i køkkenet gør godt for øjnene.
Og årets første, men absolut ikke sidste, portion risengrød blev varmet under dynen... og nydt.

torsdag den 30. august 2012


Lyserød lille-fredag.
I sommerferien vandt jeg hos Louise et gavekort til butikken Kaiku. Og når man sådan får fribillet til at svælge i alt dét, man egentlig ikke har brug for, kan det pludselig være svært at vælge.
Nu har jeg endelig bestemt mig, og jeg er godt tilfreds. Tak, Louise.

fredag den 24. august 2012



Det var med spænding, at jeg i dag hentede en hemmelig pakke på posthuset.
Jeg faldt forleden over en lækker "Pantone" giveaway her i Blogland, og jeg skyndte mig at deltage. Men jeg må have gjort det halvt i søvne, for jeg havde ikke opdaget, at konkurrencen for længst var afsluttet!
Dagen efter fik jeg en sød mail fra bloggens bagmand, Mette, som spurgte til min adresse, for hun ville sende mig en trøstepræmie i stedet.
Nu har de fine sager indtaget kontoret og er allerede taget i brug. Og jeg er fuld af glæde og taknemlighed over så fin en gestus. Tusind tak, Mette.