To Ballograf kuglepenne er kommet med hjem fra genbrugsen. De var for sjove til at lade stå.

Og nu skal jeg da have talent for at få dem væk.

Jeg har ønsket mig en teak-kommode til soveværelset lige så længe, jeg kan huske. Jeg er bare aldrig stødt på den rette. Ikke fordi udvalget er begrænset, men fordi jeg ikke vil give en mindre formue for den slags. 

I går stod den der endelig. I den lokale genbrugs. Og efter at have tilsmilet mig gratis fragt kom den med hjem. Den skal have en kærlig hånd men får ellers lov til at stå, som den er.

I eftermiddag skal jeg møde en ny verdensborger. Og gaven har ligget klar længe. 

Den nybagte mor sætter ligeså stor pris på nostalgi og fine fund som jeg, så jeg håber, at barselsgaven rammer plet. Om ikke andet kan den stolte storebror lege med sættet, indtil bettebror bliver stor nok :)

Dagens udbytte.
Er der mon nogen, der kender til den runde kasserolle?

Jeg skulle jo bare ind og købe mælk.
Tsk...

Fredag er en kort og god arbejdsdag, genbrugstour i det lokale, lyn og torden, timelang telefoni, opgradering af sommertøjet, dråber på ruden, stearinlys og fodbold i flimmeren.
Jeg klager ikke.

Mister man evnen til at sove længe, jo ældre man bliver?
Jeg tror ikke, jeg kan længere. Måske var det fordi, solen tittede ind allerede fra morgenstunden. Måske fordi gaver og nye fund råbte på at finde deres plads. Måske bare fordi jeg skulle op og nyde, at jeg ingenting skulle. Hvem ved. Jeg er i hvert fald ved at være klar til en ny uge med nok at se til.  

En weekend uden planer. Det er ok med mig.
Hundene dovner, mens jeg står på hovedet i klædeskabet og smider/sælger ud.
Er det i øvrigt en kompliment, når posthus-damen ikke gider se mit kørekort med begrundelsen: "Du kommer her jo så tit"?
Lidt motion bliver det dog til. Jeg har nemlig erfaret, at jeg kan springe som en ninja, når manden foran mig på gågaden vælger at spytte... i modvind!!
God weekend.

Søde sager og livretter er nødvendigt, når man kun er halvvejs i en lang og sej uge.
Og man i øvrigt er alene hjemme på tredje (men sidste) uge. Suk.

Kærlighed og gult hår

Stolens næste destination var forbrændingen. Men en sød pedel ved godt, at jeg ikke kan tåle den slags, så i dag fik den et nyt hjem.
Det var dog ikke det eneste, jeg tog med mig hjem. Også en tot gult hår blev det til. Til elevernes store fornøjelse selvfølgelig.
Så kom ikke og sig, at jeg ikke går op i det billedkunst - med hud og hår ;)

Skibet er lastet med...

Ligeså hyggeligt det er at hænge al julestadset op, ligeså befriende er det altså, når man beslutter sig for at pille det ned igen.
I dag kriblede det i fingrene for at rykke om på det hele og finde plads til de nye ting, som julen har bragt med sig.
Den fine Figgjo krukke fandt jeg i en genbrugs i dag.