Jeg blev taget godt og grundigt ved næsen i dag.
Jeg troede, jeg skulle overraske 3. klasse med en stor kagemand i dag, men i virkeligheden havde de planlagt noget af en overraskelse til mig.
Jeg trådte ind af døren til de dejligste børn, der sang
Happy Birthday og et klasselokale i forklædning. Fest-forklædning! Der var hilsner og flag her, der og alle vegne. Selv i loftet. Og hjemmebag og flødeboller og gaver og... Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget kage jeg har fortæret i dag.
Og hjemme ventede den smukkeste buket fra en sød og betænksom veninde.
Jeg er heldig.